Boremetoder

Lufthævemetoden med omvendt skyl

Lufthævemetoden er en af de meste sikre boremetoder når man snakker boringer i store dimensioner. Med lufthævemetoden og særdeles fordelagtig til indvindingsboringer og energiboringer.

Læs mere
Lufthævemetoden ved forurenet jord

Vi anbefaler rotationsboring efter lufthævemetoden ved gennemboring af forurenede jordlag. Idet boringen bliver udført med væskeovertryk, og hvor der kun er fysisk kontakt med det opborede materiale, er chancen for nedsivning meget mindre, end ved fx tørboringen med forerør.

Læs mere
Lufthævemetoden ved kalkboringer

Ved kalkboringer er lufthævemetoden en af den mest benyttede og foretrukne metoder. Ved denne type boring, har vi specialiseret os i at udføre boringen som en åben kalkboring, boret med formationsvand.

Læs mere
Hulsneglsmetoden

Hulsneglsmetoden er er god metode til mindre pejle eller monitorerings-boringer. Ved husneglsmetoden kan der sættet rør og filter i dimensionen 63-125 mm.

Læs mere

Lufthævemetoden med omvendt skyl

Rotationsboring efter Lufthævemetoden eller Rotationsboring med omvendt skylning.

Som borestænger anvender vi dobbeltvæggede Wirthstænger 6 5/8″ API gevind og indvendig lysning 100 mm. Ved borediameter større end 9 7/8″ anvendes efter behov drillcoller Ø 220 Luft fra kompressoren ledes ind i mellemrummet i borestangen. Luftslusen er placeret umiddelbart under rotationshovedet. Luften presses ned gennem borestangen til et indblæsningsstykke over rullemejslen ind i inderrøret. Fra ca. 5 m under terræn giver det luftfyldte vand tilstrækkelig opdrift til at holde en cirkulation i gang.

Fra ca. 25 m.u.t. er cirkulationen optimal med omkring 150 m3/t. Prøveudtagningen sker gennem en specialbygget udblæsningstragt, hvor hovedstrømmen deles, således at hastigheden af den resterende vandstrøm nedsættes. Prøverne udtages kontinuerligt, således at der for hver boret meter opsamles ca. 10 liter materiale. Generelt er prøverne ved lufthævning særdeles repræsentative, hvilket er påvist ved gentagne borehulslogs.

Boremetoden er særdeles velegnet til boringer af større diametre, idet vandhastigheden langs borevæggen falder med øget diameter. Det betyder, at kavitation sjældent forekommer. En anden fordel er, at det friborede materiale ikke presses ud i formationen, som ved direkte skylning. Det er altid “rent vand” der bevæger sig ned gennem boringen. Det opborede materiale aflejres i en skyllecontainer/sedimentationscontainer. Boremetoden kræver som al anden skylleboring et hydrostatisk overtryk i boringen, som hovedregel minimum 3 m.

Ved boring med høj vandrejsning kan dette opnås ved forskellige tilsatsmaterialer. For opbygning af viskositet anvender vi Wyoming Bentonite, kaustisk soda og CMC. For opnåelse af tilstrækkelig vægtfylde anvender vi Barryd.

Borehastigheden ved omvendt skylning er naturligvis afhængig af jordbundsforholdene samt borediameteren, men ligger typisk på 20 – 30 m pr. dag. Sten i formationen er som regel ingen hindring. Store sten bliver gennemboret og kommer op som granulat, mindre sten bliver knust og kommer op som skærver. Meget højpermeable grus og stenformationer kan give problemer, idet det kan være vanskeligt at opnå en viskositet der er høj nok til at bibeholde overtrykket i boringen. Det kan her være nødvendigt at nedsætte forerør. Boremetoden er ikke velegnet til at bore med kontinuert nedførsel af forerør, hvorfor der i sådanne tilfælde bør vælges en anden boremetode f x. tørboring.

Lufthævemetoden ved forurenet jord

Rotationsboring efter lufthævemetoden ved gennemboring af forurenede jordlag.

Det vil i de fleste tilfælde være væsentlig bedre at anvende rotationsboring efter lufthævemetoden end andre boremetoder , som kræver nedføring af forerør.

Ved tørboring med samtidig nedføring af forerør kan det ikke undgås, at forurenet materiale kommer i kontakt med forerørene og dermed trækkes med ned i uforurenede jordlag. Forsegling med f eks. bentonitpiller under samtidig trækning af stålrørene er en yderst vanskelig opgave. Bentonitpillerne vil meget gerne klæbe til stålrørene, og det er svært at kontrollere, om pillerne udfylder det hulrum, som rørene efterlader. Der kan naturligvis udstøbes med cement, hvilket er langt bedre.

Ved Rotationsboring udfores normalt de øverste 6 m med stål-arbejdsrør. Herefter holdes borehullet stående udelukkende af vandovertryk. Det vil sige, at trykket i boringen er større end det omgivende jordtryk, og dermed kan det ikke lade sig gøre, at evt. forurening som gennembores, kan trænge ind i boringen og forurene dybere liggende jordlag eller vandlag. Under borearbejdet tilsættes bentonit og CMC, hvilket er et celluloseprodukt, til borevandet. Dette gøres for at hæve viskositeten og dermed nedsætte udsivningen af borevand til formationen. Borevandet fjernes i forbindelse med færdiggørelsen af boringen. Forsegling med bentonitpiller kan her let udføres og under fuld kontrol. Ligeledes kan der forsegles effektivt med nedpumpning af cement, som samtidig gør boringen trykstabil i forbindelse med evt. senere tryksyring og renblæsning.

Lufthævemetoden ved kalkboringer

Kalkboringer kan udføres på to måder. Enten som filtersatte boringer eller som åbne kalkboringer.

Filtersatte kalkboringerFiltersatte boringer udføres boringen som en hver anden grusboring, d.v.s. med hydrostatisk overtryk hele vejen og total cirkulation på skyllevandet. Filter og forerør nedsænkes i borehullet og gruskastes. Slidsebredde og gruskastning afpasses efter kalkens beskaffenhed. Tæthed mellem forerør og formation kan udføres med expanderende Bentonitepiller type TS, men oftest udføres forseglingen som cementudstøbning efter trykstøbningsmetoden. Dvs. cementen pumpes gennem en nedsat lanse ud lige over gruskastningen og fortrænger den lettere boremudder ud af borehullet. Dette giver den største tæthed omkring forerøret og en større mulighed for senere at kunne tryksyre boringen.

Ved hårde kalkformationer bores med tungstenskarbid rullemejsler (stiftmejsler) og borehastigheden kan falde til: 10- 15 m pr. dag.

Typisk borediametre er 9 7/8″ og 12 1/4″ .

Fordelen ved filtersatte kalkboringer er at boringen sikres mod ustabilitet i kalken, eller hvis kalken indeholder løs bryozo kalk. En væsentlig fordel opnås hvor kalkoverfladen er knust og opsprækket, idet kalken her oftest er stærkt vandførende.

Åbne kalkboringer

Der startes som ved enhver anden rotationsboring med et 17″ sneglet hul til 5 – 8 m som fores med arbejdsrør i stål. Herfra fortsættes med lufthævning i 16″ til fast kalk.

14″ stålrør i hele længder nedføres til fuld dybde. Rørene bliver fuldsvejst. Boreskoen af eget fabrikat består af 1 m stålrør, 0.75 m beton med indstøbt kontraventil, udløbsrør og fangrør for trykstøbningsrør.

I dag benyttes næsten udelukkende forerør af PVC TN 10 i Ø 250 mm. Men fremgangsmåden er den samme som for stålrørenes vedkommende. Efter nedsætning af forerør nedføres trykstøbningsrørene med speciel pakning som fanger den indstøbte kontraventil. Cementblandingen som består af Rapidcement og vand blandes på stedet, 1600 kg pr. blanding. Den flydende beton udpumpes således fra bunden. Herved sikres at vand og boreslam presses op over cementen og total tryktæthed mellem rør og borevæg opnås.

Dette giver senere mulighed for en kraftig tryksyring med efterfølgende renblæsning på op til 30 bar. Når udstøbningen er tilendebragt optages støberørene og kontraventilen lukker for indtrængning af cement. Efter afhærdning af cementen i 2 dage forsætter boringen med 12 1/4″ stiftmejsel. Cementbundprop og kontraventil gennembores og boringen fortsætter til færdig dybde, men med den forskel, at skyllevandsflowet kontrolleres, således at kun den nødvendige vandmængde for cirkulationens opretholdelse tilføres. Det giver den meget store fordel, at under hele boreprocessen yder boringen det maximale og at løsboret og ustabilt kalk borttransporteres kontinuert. Boringens senere ydedygtighed bliver således optimal.

Boringens ydeevne bliver samtidig kontinuert bestemt ved borttransport af overskydende vand i skyllebassinet. Boringen kan nu tryksyres og blæses efter behov. Efter renpumpning, hvor ydelse og sænkning noteres, beregnes specifik kapacitet, T værdi og virkningsgrad Muligheden for kapacitetsforbedring ved syring kan herefter nøje beregnes.

Hulsneglsmetoden

Hulsnegls boremetoden er udviklet af Nordmeyer, Tyskland. Introduceret i Danmark i 1990.

Vores hulsnegl er af dimension 280/145 mm.

Ved hulsneglsboring snegles til fuld dybde i et træk. Løsboret jord transporteres kontinuert til overfladen, og kan grabbes direkte i container. Hulsneglen er for neden udstyret med en spids, som via nogle kraftige vinger holdes på plads. Denne spids kan trækkes op inden i sneglen, og efterlader dermed sneglen åben ud i formationen. Der kan udtages kerneprøver af formationen, eller der kan filtersættes efter ønske. Spidsen kan sættes tilbage i sneglen og der kan bores videre. Ved prøveudtagning eller filtersætning under vandspejlet, er det nødvendigt at tilsætte vand til sneglen for at holde bunden på plads.

Vedrørende filtersætning. Der kan maximalt sættes 125 mm filter, og det kun hvis filtret er beklædt med væv. Der er ikke plads til gruskastning omkring filtret. Formationen skal derfor være af en beskaffenhed som tillader at denne kan falde ind omkring filtret i takt med at sneglen trækkes op. Ved filtersætning med 63 mm til 113 mm er der plads til gruskastning.

Vedrørende forsegling. Der kan forsegles mellem filtre eller over et filter efter ønske. Dette sker ved en trykstøbeteknik, hvor flydende cement pumpes ud i bunden af sneglen, som derefter trækkes op uden at dreje rundt. Cementen løber ud af snegle i takt med at denne trækkes op, og efterlader en fuldstændig cementkerne omkring forerøret. Da cementen hærder under højt tryk kan der ikke opstå svindrevner. Dette er verificeret i adskillige tryktests.

Tørboringsmetoden

Ved tørboring forstås en boremetode, hvor stålborerør presses ned i jorden, og hvor der samtidig fjernes materiale indvendig i borerørene ved hjælpe af mekaniske værktøjer. I de øvre jordlag kan de mekaniske værktøjer være snegl eller kopbor, som roteres med roterværk og stænger.

I større dybder anvendes værktøjer, som hænger i en stålwire. Værktøjerne vejer fra 0,3 tons til 1 ton. Værktøjet kan være en massiv stålstang forneden forsynet med et skær (mejsel). Dette værktøj løsner materialet og knuser sten. Det almindeligste værktøj er en sandspand. Denne er fremstillet af et sværvægget stålrør, forneden udstyret med et skær og indvendig med en stor klapventil. Sandspandens udvendige diameter er ca. 20 mm mindre end borerørets indvendige diameter. Ved hjælp af slagværket arbejder værktøjet hurtigt op og ned lige i enden af borerørene. Ved opadrettet bevægelse virker sandspanden som et stempel, som suger materialet ind i borerøret. Ved nedadrettet bevægelse åbner bundventilen og løsnet materiale trænger op i sandspanden. Sandspanden trækkes op for tømning.

Stålborerørene som anvendes under borearbejdet efterlades sædvanligvis i boringen som forerør. Omkostningerne ved optrækning vil overstige rørenes pris. At efterlade borerørene som forerør har nogle uheldige virkninger. For det første bliver forerørene stålrør med begrænset levetid 30 til 40 år. For det andet er det ikke muligt at anvende moderne forseglingsteknik mellem forerør og jordlagene. Vor erfaring er, at traditionel tørboring har større risiko for lækage end godt udført borearbejde som f.eks. lufthæveborearbejde.